Top 10 højeste lønninger i Superligaen

Der har over de sidste 10-20 år været en reel løneksplosion i den danske Superliga. Og selvom landets bedste række stadig ikke tilnærmelsesvis kan sammenlignes med nogle af Europas største ligaer, så er faktum altså, at det er Skandinaviens mest attraktive og generøse liga og vi kigger på top 10 højeste lønninger i Superligaen.

Top 10 højeste lønninger i Superligaen

Lønudvukling i Superligaen

Årsagerne til at danske fodboldklubber i dag har et noget større råderum, end de havde i begyndelsen af dette årtusinde er mange. Der er generelt kommet flere penge i fodbold, hvor sponsorer kan se større værdi i at poste penge i fodboldklubber.

Den interesse fra sponsorer er nok kommet af en dominoeffekt, som er startet af tilskuerne – både på lægterne og hjemme fra sofaen, som er med til at vise, at der er en enorm interesse for dansk fodbold.

Det er særligt FC København, der har de økonomiske muskler til at tiltrække spillere fra en større hylde, end man før har set det i Superligaen. Det kommer også af, at de har været kvalificeret til Champions League to gange i træk, hvoraf de endda kom ud af gruppespillet seneste sæson.

Nu har FC Midtjylland dog i særdeleshed også meldt sig på banen, hvor de er bakket op af Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen.

Hvad er startlønnen i Superligaen?

Det kan selvfølgelig ikke sammenlignes med, at man kommer færdiguddannet på arbejdsmarkedet, hvor der som regel er en fast startløn. Men hvis man skal kigge i den lavere ende af spektret for lønninger i Superligaen, så blegner mange normale lønninger sig også.

Hvis man kigger i bunden af rækken af spillerbudgetter, så er SønderjyskE, Vejle og Lyngby dem, der angiveligt har de laveste budgetter. De ligger dog stadig og betaler en førsteholdsspiller i gennemsnit en million kroner om året, hvis man antager, at de har 20-25 mand i truppen. Derudover kommer der selvfølgelig også nogle lønninger til spillere på deres respektive akademier, så man kan muligvis anslå en gennemsnitsløn i den lavere ende til at være lidt under en million kroner om året.

Normal løn i Superligaen

Der er stor diskrepans mellem lønninger i forskellige Superliga-klubber, og så er der også mange ting omkring de her lønninger, der ikke er offentlige. Det kan vi takke lovgivning for – ellers ville alle og enhver kunne se, hvad vi gik og tjente. Der findes dog nogle ret solide estimater på, hvad de forskellige Superliga-spillere hiver ind. 

Det antages at en gennemsnitlig løn i Superligaen ligger på omkring 1,25-1,5 millioner kroner om året. Begynder man dog at skæve til nogle af de store profiler i særligt FC København, FC Midtjylland og nogle få i Brøndby, så er lønnen tæt på fire eller fem gange så stor.

Top 10 lønninger i Superligaen

Inden vi går igang med de 10 bedst betalte Superliga-spillere, så skal det siges, at der endnu ikke er kommet estimater på nyindkøbene fra sommertransfervinduet i 2024. Derfor er nogle af de markante signings af FC Midtjylland og FC København endnu ikke på listen.

10. Kevin Diks, FC København – 6,5 millioner kroner om året

Den hollandske stopper Kevin Diks kom til FC København fra Feyernoord i 2021, efter han havde to imponerende sæsoner på leje i AGF under David Nielsen, hvor det blandt andet blev til bronzemedalje.

Siden har han været fast inventar i københavnernes startopstilling, hvor hans alsidighed har vist sig at være meget værdifuld i et skadesplaget forsvar.

9. Nicolai Boilsen, FC København – 6,5 millioner kroner om året

Nicolai Boilsen var spået en stor karriere i udlandet, da han brød igennem Ajax’ ungdomssystem, men skader gjorde, at karrieren mest af alt har budt på en lang række mesterskaber i hovedstaden.

8. Marcus Ingvartsen, FC Nordsjælland – 6,6 millioner kroner om året

FC Nordsjælland gjorde sig noget af et scoop, da de kunne annoncere, at den skarpe angriber Marcus Ingvartsen valgte at vende retur til dansk fodbold i Farum. Der var også interesse fra ham i FC Midtjylland, men han valgte at fortsætte karrieren som en erfaren figur i Right to Dream-projektet. Vi kommer dog ikke til at nyde meget mere af den danske angriber i Superligaen, da han ved årskiftet tager turen over atlanten og skifter til FC Nordsjællands venskabsklub i USA i San Diego. 

7. Lukas Lerager, FC København – 6,9 millioner kroner om året

Midtbanestyrmanden med flere landskampe på CV’et har haft en flot udlandskarriere, inden han vendte snuden hjem mod den danske hovedstad. Han har stået bag flere vigtige scoringer for FC København, så pengene virker til at have været givet godt ud.

6. Jordan Larsson, FC København – 7,5 millioner kroner om året

Den hurtige kantspiller, der også kan begå sig i angrebet kom til FCK fra Schalke 04 først på leje og senere permanent. Han har haft svært ved at bide sig helt fast i den københavnse startopstilling, men har vist sig at være et vigtigt våben for klubben, når de skulle balancere et tætpakket kampprogram med både dansk og europæisk fodbold.

5. Birger Meling, FC København – 7,5 millioner kroner om året

Den norkse venstreback kom til som erstatning for Victor Kristiansen, da det blev tydeligt for løverne, at de ikke kunne holde ham i den hvide trøje meget længere. Der bliver stadig voteret i juryen om, han egentlig har været pengene værd, men efter en flot karriere i Frankrig, var man nødt til at punge ud for at hente ham til Danmark.

4. Viktor Claesson, FC København – 9 millioner kroner om året

Nu kommer vi op hos de helt tunge drenge, og det kan man ikke sige så meget til, når en spiller som Viktor Claesson skal hentes til dansk fodbold. Han spillede i Rusland, da de indvaderede Ukraine, og det gjorde, at muligheden bød sig for at hente ham til FC København. I dag bærer han ofte anførerbindet og har været med til at sikre flere vitale resultater for FCK.

3. Rasmus Falk, FC København – 9 millioner kroner om året

Den kreative midtbanespiller er muligvis den bedste danske fodboldspiller, der aldrig er kommet til at spille i udlandet. Og det er han nok ikke ked af, når hans loyalitet bliver belønnet med 9 millioner kroner om året. Selvom fynboens karriere er ved at nå sit efterår, har han været en afgørende profil i FCK i lang tid. De københavnske fans husker nok især hans optræden mod Manchester United, hvor han drev gæk med nogle af verdens bedste forsvarsspillere.

2. Andreas Cornelius, FC København – 12 millioner kroner om året

Den tårnhøje angriber gjorde kometkarriere i FC København for lidt over ti år siden, hvor han blandt andet også blev kårt til årets talent i 2013. Det blev også til en flot karriere i udlandet, hvor han havde bopæl i Italien, Frankrig og Tyrkiet, inden han vendte hjem til vante græsgange på Østerbro. Cornelius har dog været forbandet af skader, siden han kom tilbage til FCK for to år siden, så det er endnu ikke blevet til nogen stor periode. Spørgsmålet er, om han nogensinde kan vende tilbage til det niveau, der har sikret ham ni mål i 44 landskampe.

  1. Mohamed Elyounoussi, FC København – 15 millioner kroner om året

Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er i Premier League, man kan hive de største lønninger ind som fodboldspiller – hvis man altså lige ser bort fra toppen af poppen, der får lov til at gå på en betalt pension i Saudi Arabien. Og derfor blev det også enormt dyret for københavnerne, da de skulle lokke den norske midtbanestjerne til Danmark, efter en lang og flot karriere i engelsk fodbold.

Nordmanden har dog givet kvalitet for prisen og har været med til at gøre Jakob Neestrups arbejde noget lettere, når han skal sammensætte sin stærkeste startopstilling.

Konklusion

Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er FC København, der har mest at tilbyde, når kontrakterne skal på bordet under forhandlinger. Og det er også derfor, at man altid kan finde dem i den sjove ende af Superligaen, når sæsonen er omme.

Man må dog derfor også kunne konstatere, at enhver sæson, københavnerne ikke hiver mesterskabet hjem, må anses for at være tæt på en fiasko. Det skal igen understreges, at FC Midtjylland også har haft den helt store tegnebog ude det sidste halve år, efter Bestseller-chefen, Anders Holch Povlsen, sikrede sig aktiemajoriteten i klubben fra Herning.

Derfor må vi antage, at nogle af de spillere, som midtjyderne har hentet ind nok også ville kunne finde deres vej til denne liste. Vi har dog ikke kunne finde nogle estimater på, hvad de bliver betalt.

18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening