Special væddemål, hvor du better på andet end kampens udfald, kan være et spændende ekstra krydderi når du oddser. Men kan nogle special væddemål betale sig? Og hvilke er det rene spild af penge? Vi dykker ned i de gode, de onde og de grusomme specialspil.
De onde og grusomme special væddemål – dårlige odds
Nogle special væddemål er dårlige fordi, sammenhængen mellem prisen og sandsynligheden for, at du kan forudse udfaldet, er alt for lav. Vi har fundet en ond og en grusom én af slagsen.
Den onde – målscorer spil
Lad os starte med en af de mest populære specialspil. Scorer en given spiller i en given kamp? Det er ofte et special væddemål, der er blevet til på baggrund af en “analyse”, der lyder noget a la “Han er brandvarm for tiden. Han skal nok score.” Og så smides der gode penge efter et dårligt væddemål. Bum.
Betting på målscorere behøver naturligvis ikke være en pludselig indskydelse. I visse tilfælde laves væddemålet efter nøje omtanke og analyse, for eksempel hvordan spilleren forventes at kunne true modstanderens defensiv, aktuel form, taktisk oplæg og så videre. Men alligevel vil oddset sjældent stå på mål med sandsynligheden.
Lad os tage et eksempel. I 38 Clasicos fordelt på alle turneringer har Lionel Messi scoret 26 mål. To gange har han lavet hattrick og fem gange har han scoret to mål. Det betyder, at Lionel Messis 26 mål er fordelt på 17 kampe. 21 Clasicos har han altså forladt uden at have scoret mål.
Omregnet til procenter betyder det, at Messi scorer i 44,6% af de Clasicos, han deltager i. For at det skal kunne betale sig at spille på Messi, skal du som udgangspunkt mindst have odds 2.23 (1 / 2,23 x 100 = 44,8%) på væddemålet. Og det kan vi afsløre ligger ret langt fra, hvad du som regel vil blive tilbudt. Regn snarere med i omegnen af 1,80. Og til den pris taber du enormt meget værdi, selv hvis du skulle ende med at vinde væddemålet. Læs mere om bet værdi eller betvalue ved at klikke på linket.
Markedet presser prisen i bund
En væsentlig grund er, at Messi altid er et godt bud på en målscorer. Derfor vil han som regel være den første, oddsere tænker – og spiller – på, når de foretager denne type spil. Og det er med til at sænke oddset. Denne tendens er selvfølgelig ikke begrænset til Messi – tænk bare på de reklamer, der ruller over din skærm, når der er fodbold på menuen. Forslagene på målscorere er altid de offensive profiler – Harry Kane, Sergio Agüero, Gonzalo Higauin og så videre.
Derfor skal du være varsom med at lave den type væddemål, med mindre du har en særlig fidus til et mindre profileret bud på en målscorer. For det er meget sjældent, du får en god pris.
Den grusomme – Scorecast
Det med at spotte en målscorer er altså ikke så let, som det kan se ud – i hvert fald ikke, hvis ikke prisen på væddemålet skal være i orden. Men du har langt bedre muligheder for at lykkes med den opgave, end du har med at ramme rigtigt på scorecast. Her gælder det om at gætte kampens første målscorer og kampens resultat.
Det kunne for eksempel være “Tottenham vinder hjemme 3-0 over Bournemouth/Kane scorer første mål”. Dette væddemål vil du typisk kunne få et sted mellem 9-12 gange pengene igen på. Tiltrækningen ved scorecast er, at det er sjove væddemål og at oddset virker højt. Udsigten til at tidoble sit indskud ser ofte flot ud på en kupon. Men når det gælder specialvæddemål, er scorecast som regel en af de værste deals, du kan indgå.
For lethedens skyld lad os sige, væddemålet giver 10 gange pengene igen. Det vil sige, at der ifølge prisen skulle være 10 procent chance for, at scenariet udspiller sig præcis sådan. Det repræsenterer naturligvis ingenlunde den faktiske sandsynlighed, blandt andet fordi, du indgår et væddemål med to variabler. En specifik spiller skal score, og begge hold skal tilmed score et specifikt antal mål.
De fleste af os ved, at afkastet på singler er større end på doubler i det lange løb. Med scorecast spiller du en double, hvor scenarierne tilmed er uendeligt sværere at spå om, end resultatet af to kampe. Og prisen, du tilbydes, er altså ikke i nærheden af at være risikoen værd.
Vil du spille scorecast, så væd en middag med en ven, hvor vinderen kan håne taberen igennem hele måltidet. Der er der ingen taber. Spiller du hos bookmakeren, så er der én.
De onde og grusomme special væddemål – tilfældighedsspil
Den onde – næste hjørne eller indkast
Et special væddemål, der næsten er rent gætværk, er hvilket hold, der får det næste hjørnespark eller indkast. Her er der tale om bettingens svar på at spille på rød eller sort på rouletten – blot med endnu dårligere odds.
Som regel vil du få væddemålet til et sted mellem 1,85-1,95. Og eftersom odds 2,0 repræsenterer 50% sandsynlighed for det ene af to udfald, betyder det altså, at din teoretiske tilbagebetaling er mellem 92,5 og 97,5%.
Alligevel er det et relativt populært special væddemål. Og det skyldes som regel, at væddemålet foretages på live betting. Spilleren mener at kunne vurdere sandsynligheden på baggrund af kampens udvikling – måske presser det ene hold på, mens de andre har gravet sig ned. Og så kan det virke mest sandsynligt at spille på det angribende hold til at få næste hjørnespark.
Det er altså ikke så overraskende igen, at folk lader sig lokke til at live bette, hvis de mener at kunne bedømme kampens rytme. Alligevel er der så store tilfældigheder forbundet med spil af denne karakter – særligt indkast, der ikke kan spås om ud fra såkaldte “dynamikker” – at der er utrolig dårlig værdi i det.
Den grusomme – skud på træværket
I den helt skøre ende finder vi spiller X til at ramme træværket og ikke score. Vi har fortalt om, hvorfor det sjældent kan svare sig at spille på, at en given spiller scorer mål. Og kan du se fornuften i de argumenter, behøver vi næppe bruge lang tid på at argumentere for, hvorfor det at spille på noget så tilfældigt som en spiller til at ramme træværket er det rene spild af penge.
En britisk undersøgelse af betting-reklamer fra EM 2016 viste, at bookmakere i stigende grad reklamerer for væddemål, der er præget af stor tilfældighed. Det tjener de nemlig langt flere penge på end eksempelvis de klassiske 1X2 væddemål. Og i denne kategori finder vi klart skud på træværket.
De gode specialspil
Vi har nu kigget på nogle af de værste specialvæddemål, du kan indgå. Men det er ikke alle specials, der nødvendigvis er spild af penge. Lad os derfor runde artiklen af med to specialspil, der ikke nødvendigvis er helt ude i hampen. Hvis du forbereder dig.
Røde kort
Spiller X til at få et rødt kort er et andet specialspil, der er ret udbredt. Og det er et spil, der skal foretages med varsomhed. Men det er ikke lige så dårlig en deal som at spille på resultatet eller at en spiller skal ramme træværket og ikke (nødvendigvis) lige så økonomisk et dårligt bet som at spille på en målscorer.
Det der gør den en smule mere attraktiv er, at chancen for, at du kan falde over noget information, som bookmakeren ikke er klar over, end ved flere af de andre spil. Derfor kan du lave lidt forarbejde på dette spil og undersøge:
- Hvem er dommeren – er der tale om en kortglad fætter, der måske tilmed har en historik med det ene mandskab eller en specifik spiller?
- Onde rivalopgør.
- Spillere med historik – *host* Ramos *host*. Hold her øje med mindre divisioner, hvor bookmakeren kan have overset et blodigt seneste opgør, der skal revancheres, eller lignende bataljer mellem enkelte spillere.
For at dette spil skal kunne betale sig, er det dog vigtigt, at du forholder dig skeptisk til prisen, du bliver tilbud. Ellers kan du let ende i samme ufordelagtige situation som ved at spille på en given målscorer.
Den gode – over/under
Over/under spil kan være en et givtigt specialspil, hvis du laver dine lektier, inden du placerer dit væddemål. Og det starter selvfølgelig med at tjekke odds og holde dem op imod de informationer, du kan indsamle. Det betyder, at du skal have styr på:
- Holdenes generelle målform. Er det angrebsivrige hold, eller har begge det primære fokus rettet mod defensiven?
- Holdenes indbyrdes form. Er der tale om hold, der normalt ender i målfattige opgør, eller går de snarere mål amok?
- Spillestile. Har holdene samme spillestil og kan derfor tænkes at udligne hinanden, eller er det vidt forskellige spillestile der mødes, hvorfor de kan forventes at udnytte hinandens styrker og svagheder?
- Mangler holdene nøglespillere? Her er det vigtigt ikke kun at kigge på holdenes offensive esser men også defensive ankermænd, der eventuelt må sidde over.
Det var de åbenlyse ting at holde øje med. Men der er flere – og vigtigere – faktorer at kigge på. Tjek derfor også, om der er tale om:
- Et særligt vigtigt opgør. Er det cup-kampe, hvor begge kan spekulere i et resultat over to kampe, kan tænkes at være ekstra nervøse eller forsigtige eller en turnering, hvor det ene hold har lidt eller ingen erfaring. Tænk for eksempel på åbningskampe ved store slutrunder. Det er få af dem, du tænker tilbage på som festfyrværkerier, ikke? Her kan der være værdi i at spille på få mål. Hvis prisen altså er i orden.
Opsummering
Som listen antyder, er mange specialspil i bedste fald tvivlsomme. Men med det sagt kan der være værdi i at kigge på visse af dem. Det kræver dog, som altid, at du gør dit hjemmearbejde, og ikke blot smider penge efter dårlige væddemål på en pludselig indskydelse.
Den slags special væddemål er den hurtigste vej til at tømme din spilkonto.
Læs også: