Det har heldigvis været en sommer, hvor fodboldabstinenserne aldrig helt fik lov at få frit løb. En mindeværdig EM-slutrunde gør dog også, at mange Premier League-profiler muligvis kommer mærket tilbage fra deres forlængede ferier.
Vi har i denne store optakt til Premier League 2024/25-sæsonen valgt at stille en række spørgsmål, der zoomer ind på, hvad vi kan forvente fra verdens bedste liga i kommende sæson.
Hvem vinder Premier League? Hvem bliver Premier League nedrykkere? Og hvad skal vi forvente os af de nye hold, der kommer op i Englands fineste selskab for klubhold? Det og meget andet, kan du forhåbentlig blive klogere på i denne optakt til Premier League 24/25.
Hvem vinder Premier League 24 / 25?
Der er næsten ved at gå rutine i den engelske liga. Nogle mennesker på det sociale medie X – tidligere kendt som Twitter – vil begynde at kalde det for en farmers league. Et nedladende udtryk for en liga uden konkurrence for det bedste hold.
Det har været et begreb, der flittigt er blevet brugt om den franske og tyske liga under henholdsvis PSG og Bayern Münchens dominans. Nu er det også ved at se sådan ud i det engelske.
Manchester City har vundet fire i træk og seks af de seneste syv udgaver af Premier League. Det har dog ikke været en dans på roser hele vejen igennem for Guardiolas tropper. Bookmakerne vurderer også, at der er forholdsvis stor sandsynlighed for, at Manchester City tager deres femte titel på stribe, hvor de giver 2,10 igen hos bet365, hvis Manchester City vinder Premier League.
Kan Arsenal få hul på bylden?
De sidste par sæsoner har det været lige ved og næsten for Mikel Artetas mandskab, der har måtte se sig slået på målstregen af kyniske Manchester City. Der er blevet oprustet flittigt over de seneste par år, hvor vi i sidste sæson så en fremragende implementering af Declan Rice på Arsenals midtbane.
Nu tyder det på, at Riccardo Calafiori kunne være på vej til det nordlige London for at bolstre forsvarskæden, der allerede var Premier Leagues bedste målt på mål indkasseret i den seneste sæson.
Spørgsmålet er, om Arsenal endelig kan få resultaterne til at hænge sammen over en hel sæson. Det har tidligere været udfald på op til en måned, der i sidste ende afgjorde rækken, når det store regnskab skulle gøres op i det sene forår. Hos bet365 giver Arsenal 2,87 igen som Premier League vinder.
Det farlige med optakter til en ny sæson i fodbold er, at transfervinduet stadig er åbent, så billedet kan ændre sig hele tiden. I skrivende stund har der ikke været nogen større oprustninger blandt de to hold, alle regner med endnu en gang kommer til at udforme toppen i Premier League.
Og det farlige med et parløb lig Manchester City og Arsenals er, at man let kan komme til kun at have øje for den anden. Og det kan netop være åbningen for de hold, der nok ligger på hylden under de to største kandidater.
Liverpool, Chelsea og Manchester United ligger på lur
Liverpool måtte vinke farvel til en sand klublegende, da Jürgen Klopp trak stikket for en imponerende tid, der kastede både en Premier League- og en Champions League-sejr af sig. Tyskeren nåede at få etableret en ny stamme på holdets midtbane, som ellers så grel ud, hvis man bare kigger halvandet år tilbage, hvor det var nogle aldrende ben, der trak i trådene.
Det fundament, der er blevet bygget af Jürgen Klopp, skal nu videreudvikles af hollandske Arne Slott, der skal forsøge at mestre det at overtage tøjlerne fra en mand, der har fyldt så meget i fodboldklubben forinden. Det viste sig en for stor opgave for både David Moyes og Unai Emery, da de tog over for henholdsvis Sir Alex Ferguson og Arsene Wenger.
En anden hollænder, der har styringen for en tidligere Premier League vinder, er Erik Ten Hag. Der var ikke mange, der vidste, om han overhovedet stadig vil sidde ved roret, når Premier League 24/25 løb af stablen, men de har valgt at fortsætte rejsen med den tidligere Ajax-træner.
Manchester United har allerede oprustet med den talentfulde forsvarsspiller Leny Yoro. Manchester United-fans skal dog måske lige trække i håndbremsen, da han kun er 18 år gammel, men en flot sæson i Lille har gjort, at han måske endda godt kunne tage over for Varane med det samme. De har også givet Rasmus Højlund konkurrence i form af hollænderen Joshua Zirkzee, der var topscorer for Bologna sidste sæson, da kvalificerede sig til Champions League.
Sidst, men ikke mindst må vi ikke glemme Chelsea, der sluttede sidste sæson af i bragende form. De lå faktisk kun efter titeludfordrerne Arsenal og Manchester City, når man kigger på, hvor mange point hvert hold samlede sammen i de sidste par måneder af sæsonen.
Pochettino blev dog på trods af det stadig kvitteret med en fyringsseddel, hvorefter Leicester-manager Enzo Maresca fik lov at overtage ledelsen i klubben.
Odds for boblere som Premier League vinder 24/25 hos bet365:
- Liverpool – 8,00
- Chelsea – 21,00
- Manchester United – 26,00
- Newcastle – 26,00
Nye gamle bekendtskaber i Premier League
I sommeren 2023 vinkede Premier League farvel til både Leicester og Southampton. De skulle dog hver især bare bruge en enkelt sæson på at komme tilbage i verdens bedste liga. Det kan dog være en kort fornøjelse – især hvis man spørger bookmakeren bet365, der har de tre oprykker som favoritter til at ryge ned igen.
Odds for Premier League nedrykkere hos bet365:
- Leicester – 1,40
- Ipswich – 1,72
- Southampton – 2,37
- Everton – 2,62
- Nottingham Forest – 3,00
- Wolves – 4,50
- Brentford – 6,00
Leicester står nok som favoritter til at ryge retur til Championship, da de måtte sige farvel til manden, der fik det hele til at ske i Enzo Maresca. De har ansat Steve Cooper, der om ngoet kunne skabe resultater for sin tidligere arbejdsgiver Nottingham Forest.
Det er også stadig nogle erfarne Premier League-profiler, der kommer tilbage, når bolden endnu en gang ruller på King Power Stadium.
Jamie Vardy blev – på trods af sine 37 år – topscorer for The Foxes i Championship. Han kommer nok ikke til at kunne nå samme højder i Premier League. Derudover skal vi også vænne os til to nye danskere i Premier League, da Mads Hermansen og Jannik Vestergaard også tog turen op i Premier League.
Southampton har Russell Martin til at styre taktikken fra sidelinjen, og det er nok den største uvished omkring, hvordan holdet kommer til at klare sig i Premier League 24/25.
Russell Martin er en moderne træner, der godt kan lide at have boldbesiddelse. Og hvis vi har lært noget om den slags trænere, så er det, at det enten kan blive en dreng eller en pige.
Vi så det understreget i sidste sæson, hvor Burnley havde kørt Championship over med en stilistisk flot taktik, der havde boldbesiddelse i højsædet. De blev dog alligevel sparket tilbage i Championship, men det kastede alligevel en ansættelse i Bayern München af sig for Vincent Kompany.
Om Southampton kan drille de store hold, må vi lade vente for sig. De har dog en stensikker stamme med nyerhvervede Taylor Harwood-Bellis i midterforsvaret, som har fået gjort en lejeaftale permanent i Southampton, efter han fik sin fodboldopdragelse i Manchester City.
Ipswich er nok den største ubekendte faktor i Premier League sammenhæng for næste sæson. De spillede sidst i Englands bedste række i 2001, og det har været en lang sej kamp for at komme tilbage igen.
Det umulige lykkedes dog i sidste ende for Kieran McKenna, der rykkede op med hele 96 point til Ipswich Town. McKenna var også en eftertragtet herre, da trænerkarrusellen skulle fordele sæder tidligere på sommeren. Han blev nævnt som et emne i både Manchester United og Chelsea, men endte dog med at blive i Ipswich.
Hvem bliver topscorer i Premier League 24/25?
Mål skal der til, når man spiller fodbold. Derfor giver det også mening at kigge på, hvilke spillere, der bliver vurderet størst chance for at tage den gyldne støvle i Englands bedste fodboldrække.
De sidste par år har der stået Erling Haaland på trofæet. Nordmanden har indtaget Premier League med storm, og det ligner, at det kommer til at kræve en perfekt sæson for andre målscorere at kunne nå det niveau, den kraftfulde angriber ligger for dagen.
Vi så dog, at Chelseas Cole Palmer kom tæt på at matche målscoringen fra Manchester Citys spydspids. Det var dog med hjælp fra en håndfuld straffespark, men de skal jo også sparkes ind.
Derudover har Ollie Watkins også virkelig ramt topform sammen med resten af Aston Villa-mandskabet efter Unai Emerys ansættelse.
Hvis vi kigger på, hvordan bet365 vurderer de forskellige spilleres chance for at blive den mest målfarlige angriber i Premier League 24/25, så ser den således ud.
Odds for Premier League topscorer 24/25 hos bet365:
- Erling Haaland – 1,66
- Mohamed Salah – 11,00
- Alexander Isak – 17,00
- Darwin Nunez – 17,00
- Ollie Watkins – 17,00
- Cole Palmer – 21,00
Bemærkelsesværdigt er det måske, at Arsenal ikke har nogen favorit til at score mange mål. Og det har også været et fokuspunkt for klubben de sidste par år. Der var ikke en særlig spiller, der tog ansvar, når målene skulle scores.
Spørgsmålet er, om det bliver et problem for dem i den kommende sæson?
Vi håber, at denne optakt har givet dig et større indblik i, hvad man kan forvente sig af Premier League 24/25, når det hele går løs. En ting er sikkert. Den kommer til at være spækket med mindeværdige øjeblikke.
Læs også: