Både herhjemme og i det store udland er fodboldspilleren Martin Braithwaite blevet hyldet som en investeringsguru og blandt de rigeste fodboldspillere i verden. Men på det seneste er der blevet sået tvivl om, om alt nu også ser så rosenrødt ud for danskeren. I denne artikel dykker vi nærmere ned i den aktuelle Martin Braithwaite formue for at prøve at finde ud af, hvad der er op og ned.
Martin Braithwaite formue: Sådan har han skabt den
Inden vi gennemgår mediernes dækning af Martin Braithwaite og graver os ned i spekulationerne om den nuværende Martin Braithwaite formue, så skal vi lige have styr på, hvordan det hele startede.
Martin Braithwaite er uden tvivl en dygtig fodboldspiller. Men vi fornærmer ham næppe ved at konstatere, at han ikke er på den øverste hylde eller blandt de spillere, der har tjent mest på fodbolden.
Heller ikke selvom han selvfølgelig har scoret mange millioner på at score mål, og dette talent har lagt grundstenen for den bugnende Martin Braithwaite formue.
I stedet har Martin Braithwaite (tilsyneladende) været god til at tjene ekstra uden for kridtstregerne. Og det er særligt byggebranchen, som Martin Braithwaite har boltret sig i.
I 2017 investerede han sammen med sin onkel, Philip Michael, 5,3 millioner kroner i virksomheden Nyce Companies. Forretningsidéen gik kort og godt ud på at opkøbe grunde og ejendomme i amerikanske storbyer som Philadelphia og New Jersey for at renovere og udvikle dem til attraktive lejemål – bare i storskala.
Og den idé er jo ikke ligefrem enestående. Men der var et par ekstra lag i Braithwaiternes forretningsmodel. Den gik nemlig derudover ud på at inddrage investorer og crowdfunding blandt minoriteter og personer med en mere beskeden økonomi, som via en app skulle kunne købe mindre andele i projektet.
Modellen var altså målrettet grupper, som aldrig har haft sværere ved at komme ind på boligmarkedet end i dag, og denne form for andelstanke overført til kapitalismens højborg numero uno lød for mange både sympatisk og spændende.
Martin Braithwaite formue: En af verdens rigeste sportsstjerner?
Og det virkede også til, at der ret hurtigt kom skred i sagerne for Martin Braithwaite og hans partnere. Med årene er interessen for byggematadoren og den støt stigende Martin Braithwaite formue da også kun taget til. Ikke kun blandt danske medier, men i høj grad også blandt udenlandske.
Det anerkendte amerikanske finansmagasin, Forbes, introducerede i 2021 Martin Braithwaite på listen over de rigeste sportsstjerner i verden. Mediet vurderede, at end ikke Lionel Messi tjente lige så meget ved siden af fodbolden.
Og i august 2024 beskrev selvsamme medie, at Martin Braithwaite og onklens aktiver nu talte 1500 ejendomme med 500 flere på vej.
Her forlød det ifølge mediet, at den nuværende Martin Braithwaite formue blev estimeret til omkring $287 millioner eller lidt over 2 milliarder danske kroner. Til sammenligning vurderedes Formel 1-legenden Lewis Hamiltons formue i 2022 at være omkring 1,9 milliarder kroner.
Men det var kun begyndelsen for Martin Braithwaite, der tidligere har givet udtryk for, at målet var at runde $1 milliard – over 7 milliarder kroner – i samlede ejendomsværdier i 2025.
Det har medierne skrevet om Braithwaite
I takt med at medierne fik øjnene op for den bugnende Martin Braithwaite formue, steg hans berømmelse. Han har holdt en række oplæg om investeringer og økonomi. Han har (selvfølgelig) optrådt på alle tænkelige sociale medieplatforme.
Og så har de udenlandske medier været ivrige for at beskrive ikke blot hans investeringseventyr i ejendomme, men også de mere kuriøse fortællinger.
Og her er der ingen, der topper Forbes’ historie i kølvandet på, at Braithwaite forlod Espanyol i sommeren 2024. I den forbindelse udtalte Braithwaite nemlig “Dette er ikke et farvel fra mig. Sammen har vi opnået oprykning til La Liga. Nu går vi efter klubben.”
Det førte til vilde spekulationer om, at Braithwaite havde i sinde at købe klubben, hvis ejer, Chen Yansheng, mildest talt ikke har været en populær skikkelse efter flere tumultariske år.
Endnu er der ikke kommet et formelt bud fra Martin Braithwaite. Og spørgsmålet er, om det nogensinde kommer. Det er blevet tid til at se på de nyeste afsløringer, når det gælder den reelle Martin Braithwaite formue.
Medie sår tvivl om Martin Braithwaites formue
Så hvordan ser det ud med den aktuelle Martin Braithwaite formue? Det har mediet Frihedsbrevet altså sat sig for at kulegrave. Og det har altså været ualmindeligt svært at grave nogle reelle byggerier frem.
Af de påståede 1500 byggerier er det faktisk kun lykkedes Frihedsbrevet at finde frem til ét byggeri – en bygning med en række studieboliger i Philadelphia i delstaten Pennsylvania.
I jagten på et andet luksusbyggeri fandt Frihedsbrevets journalist ikke ligefrem en mondæn bygning. Næh, der lå en mindre restaurant ved navn “Javiers Deli”. Og det er blot ét af en række projekter, som Nyce har talt op, men som tilsyneladende ikke eksisterer.
Virksomhedens regnskaber skriger da heller ikke ligefrem af store milliardbeløb. Nyce Companies’ seneste regnskab ligger tilbage fra 2021, og det afslører både, at aktiverne kun beløber sig til omkring 63 millioner kroner, og at virksomheden kører med store underskud.
Heftigt investorbrok og flyverskjul
Efterhånden er der da også begyndt at dukke utilfredshed op blandt de mange håbefulde investorer. På deres platform fandt Frihedsbrevets journalist et væld af utilfredse kommentarer fra investorer, som vil vide, hvornår de kan få deres indskud udbetalt. Og fra visse investorer fyger det ligefrem med trusler om sagsanlæg.
Frihedsbrevet lykkedes med at komme i kontakt med onklen Philip Michael. Han afviste først at have talt om et milliardforetagende. Og dernæst lovede han at fremskaffe en liste over Nyces aktiver.
Det er dog endnu ikke sket. Det er altså ikke svært at forstå, hvorfor der efterhånden er opstået en nervøs stemning i dele af investorkredsen.
Sagen er dog på nuværende tidspunkt, at vi ikke ved, hvordan Martin Braithwaites formue eller gesjæft har det. Flere medier har nemlig forsøgt at få en kommentar fra den normalt så åbenmundede Gremio-spiller. Men det er altså endnu ikke lykkedes at få et interview.